Resultatskabende Rådgivning
Projekt Resultatskabende Rådgivning går ud på at yde relevant it-rådgivning til små og mellemstore virksomheder. Der er tale om målrettet rådgivning, som din virksomhed kan bruge til at finde præcis den it-løsning, der er nødvendig for jer.
Vi tilbyder 3 former for rådgivning i forlængelse af hinanden:
1) Virksomhedens selvtest. Man kan tage vores selvtest, som ligger her på hjemmesiden. Testen tager cirka et kvarter at udfylde, og giver et godt indledende overblik over, hvor virksomheden kan få en gevinst ud af at investere i it. For nogle virksomheder vil det være nok at tage testen, men vi anbefaler, at man snakker resultaterne fra testen igennem med en konsulent fra it-tanken. I slutningen af testen er der derfor en mulighed for at bede om telefonisk rådgivning. Testen startes ved at trykke her eller via knappen på forsiden.
2) Telefonisk rådgivning. Ved telefonisk rådgivning bliver virksomheden kontaktet af én af it-tankens konsulenter til en nærmere snak om virksomhedens it-behov. Samtalen tager udgangspunkt i testen, men hvis der er andre ting, virksomheden hellere vil snakke med konsulenten om, er det ikke noget problem. Konsulenterne er ansat i Håndværksrådet eller i én af Håndværksrådets medlemsorganisationer og har derfor kendskab til forholdene i mindre virksomheder. Er virksomhederne ikke medlem af Håndværksrådet, bliver de kontaktet af et erhvervsservicecenter fra din region.
3) Personlig rådgivning. Hvis der er behov for det, sender it-tanken en konsulent ud til et virksomhedsbesøg. Her kan virksomheden sammen med konsulenten tage detaljeret fat i ethvert tænkeligt it-problem eller it-spørgsmål, som virksomheden måtte have.
Udover disse 3 rådgivningselementer arrangerer it-tanken med mellemrum informationsmøder rundt omkring i landet, hvor mindre virksomheder kan høre oplæg om de mest almindelige it-systemer til virksomhedsbrud. Klik her for at se vores liste over planlagte informationsmøder.
Håndværksrådet og DANSK IT står bag projektet, som modtager støtte fra e-business puljen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
|